Vi har kortlagt de steder i Danmark, der sidste år blev kåret (af andre end lige vinderens nærmeste familie) som det bedste et-eller-andet, så du kan få Danmarks Bedste Tur.

tartelet illustration tegning brunsviger illustration tegning cocktail illustration tegning middelalderborg illustration tegning honningkage illustration tegning boefsandwich illustration tegning stadionplatte illustration tegning klatring illustration tegning johns kagehus illustration tegning slagter munch illustration tegning danmarks bedste rullepoelse illustration tegning kartoffelmad illustration tegning ejer bjerge illustration tegning klitmoeller illustration tegning geranium illustration tegning gourmetpizza illustration tegning klingenberg ost illustration tegning guf og kugler illustration tegning danmarks bedste kage illustration tegning danmarks bedste campingplads illustration tegning samso labyrint illustration tegning landevejskro illustration tegning markus pizza illustration tegning sildemad illustration tegning mocktail illustration tegning faarup fønix rutsjebane illustration tegning rygeost illustration tegning romkugle illustration tegning bornpark illustration tegning shelterplads illustration tegning airtrix illustration tegning danmarks bedste leverpostej illustration tegning dueodde strand illustration tegning

Oplev

Danmarks bedste klatrepark

Camp Adventure, Skovtårnsvej 1, 4683 Rønnede

Danmarks største samling af stiger, trapezer, gynger, net og svævebaner. Udfordringer for hele familien - store udfordringer hvis din familie er højdeskræk.

Danmarks bedste surfspot

Vangsaa, 7700 Klitmøller

Det er ikke for ingenting at Klitmøller i Thy har fået navnet Cold Hawaii. Og det er næppe heller falsk markedsføring, da nordjyderne jo som bekendt ikke ligefrem er overdrivelsens folk.

Danmarks bedste bjerg

Møllehøj, Bjødstrupvej 16, 8660 Skanderborg

Det viser sig, at Himmelbjerget slet ikke er det tætteste, danskerne kommer på himlen. Danmarks bedste bjerg er en høj, der hedder Møllehøj, og den ligger i Ejer.

Danmarks bedste middelalderborg

Spøttrup Borgmuseum, Borgen 6A, 7860 Spøttrup

Hvis den er Danmarks bedst bevarede, er den så ikke også Danmarks bedste? Borgen står med voldgrave, borgtårne, riddersal, kirkerum og alt der ellers vil høre en middelalderborg til.

Danmarks bedste labyrint

Samsø Labyrinten, Issehoved 18305, Samsø

Verdens bedste, faktisk. Hvis du bare er helt vild med at fare vild, så har du 60.000 m2 at boltre dig på.

Danmarks bedste rutsjebane

Fønix, Fårup Sommerland, Pirupvejen 147, 9492 Blokhus

Det er selvfølgelig en smagssag, hvad en god rutsjebane er, men Fønix er Danmarks højeste og hurtigste, og ifølge os må det betyde bedste. Så hvis du synes en god rutsjebane er langsom og lav, sorry.

Danmarks bedste strand

Dueodde Strand, 3730 Nexø

Sandet på Dueodde strand er ultrafint – faktisk så fint, at det har været brugt til timeglas.

Danmarks bedste minigolfbane

BornPark Minigolf, Gudhjemvej 27, 3760 Gudhjem

Nordeuropas største minigolfpark. Lidt af en kontrast kan man sige. De største af Bornholms seværdigheder er skrumpet ned til 18 huller, med et vejnet af stier imellem.

Danmarks bedste trampolinpark

Airtrix, Kattegatvej 4, 2150 København

Knæk og bræk!

Overnat

Danmarks bedste landevejskro

Norsminde Kro, Gl. Krovej 2, 8300 Odder

Norsminde Kro har været kendt for mange ting gennem tiden; en roterende blomsterkumme, Danmarks største elefantsamling, stegte ål og et 50 år gammelt skæg – og nu også for at være Danmarks bedste landevejskro.

Danmarks bedste shelterplads

Vesteraas Shelterplads, Voderup 41, 5970 Ærøskøbing

Et økologisk paradis, hvor det eneste, der larmer, er havet. Denne her er helt vildt subjektiv, men vores ven Anders siger, at det er den bedste, og han kender sine shelterpladser, siger han.

Danmarks bedste campingplads

Hvidbjerg Strand Feriepark, Hvidbjerg Strandvej 27, 6857 Blåvand

I kategorien ‘resort’ vinder Danmarks største luksuscampingplads også prisen som Danmarks bedste, og det er måske fordi, der er alt; wellness, legeland, badeland, restauranter, supermarked, fiskebutik, ridning, svampeture …

Spis

Danmarks bedste bøfsandwich

Café Ella, Carolinelundsvej 2, 8700 Horsens

Man skulle tro, at Gudenåen flød med brun sovs, for endnu engang går hæderen for at servere Danmarks bedste bøfsandwich til Østjylland.

Danmarks bedste restaurant

Geranium, Per Henrik Lings Allé 4, 8. Sal, 2100 København

Ikke bare Danmarks bedste men Verdens bedste. Det siger nok sig selv, at man gør klogt i at bestille bord i god tid.

Danmarks bedste gourmetpizza

Melværk, Møllehatten 32, 1 th., 8240 Risskov

Alle deres pizzaer er garanteret gode men den bedste skulle gå under navnet ‘Italian Balls’ og være med fior di latte, gule tomater, arancini, trøffelmayo, bøgehatte, parmesan og timian.

Danmarks bedste kartoffelmad

Strandlyst Hotel og Restaurant, Strandvejen 12, 8305 Samsø

Konkurrencen om den bedste kartoffelmad blev meget passende kåret på Samsø, og det blev en hjemmebanesejr til Strandlyst, der (igen) imponerede smørrebrødslegenden Ida Davidsen og resten af dommerpanelet.

Danmarks bedste Pizza Margherita

Markus Pizzaria, Herluf Trolles Gade 43, 8200 Aarhus N

Hos Markus laver Majed Danmarks bedste Margherita. Der er lidt navne at jonglere med, men afsted til Aarhus N(apoli) med dig!

Danmarks bedste sild

Lilleheden Café & Restaurant, Hjørringgade 2, 9850 Hirtshals

Ejvind Jensen har vundet ‘Årets Sild’ elleve gange, og dertil følger der sikkert en vittighed eller to. Den vindende sild har smag fra rosapeber, limejuice, limeskal, friske laurbærblade og fennikelfrø.

Danmarks bedste stadionplatte

Lyngby Stadion, Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby

Vi giver Pølse-John ordet: “Den blev fremstillet af René, der var en lokal slagter, sammen med en fyr, vi kaldte Hong Kong. Senere overgik produktionen til Stryhns, der heldigvis laver den efter præcis samme opskrift."

Danmarks bedste tartelet

Restaurant Kronborg, Brolæggerstræde 12, 1211 København K

Nogen tager det tungt, andre laver Danmarks bedste tarteletter.

Drik

Danmarks bedste cocktail

Atrium, Store Torv 4, 8000 Aarhus

Skal du alligevel have tømmermænd forbi til brunch dagen efter, hvorfor så ikke invitere dem indenfor med Danmarks bedste cocktail(s)?

Danmarks bedste mocktail

Nimb, Bernstorffsgade 5, 1577 København

Høj pistolføring fra Damiano Pezzi der med sin “Grande Pistolero” vandt Danmarks bedste mocktail.

Sødt

Danmarks bedste honningkage

Honningkagehuset, Haderslevvej 21, 6070 Christiansfeld

Der er blevet bagt honningkager i Christiansfeld siden 1783. Christiansfeld laver ikke bare Danmarks bedste honningkager, byen er også anerkendt som verdensarv af UNESCO.

Danmarks bedste ishus

Guf & Kugler, Bryggen 53, 9240 Nibe

Måske troede du, at Danmarks bedste ishus lå på Fyn, men de femdobbelte mestre fra Kerteminde blev i 2022 slået på målstregen af “ismutter og isfatter” fra Nibe, der stolt serverer guf og kugler med udsigt til Limfjorden.

Danmarks bedste konditor

John's Kagehus, Oliefabriksvej 160, 2770 Kastrup

Savner du flotte billeder af bagværk i dit Instagram feed, så kan vi anbefale at følge @johnskagehus – eller endnu bedre, besøg dem og tag dine egne.

Danmarks bedste kage

Restaurant Palægade, Palægade 8, 1261 København

“Vinderkagen leder tankerne hen på en solrig dag syd på med smage af kokos, ananas, mango og passionsfrugt og et snert af ingefær – bunden er det sprøde element, der også er virkelig smagfuld" Haps.

Danmarks bedste romkugle

Seest Bageri, Lerbjergvej 2, 6000 Kolding

Det var ellers efterhånden ved at være udbredt viden at Danmarks bedste romkugle fandtes i Nørre Åby. Det skal være løgn, tænkte Seest Bageri, og i 2022 tog de titlen for snuden af fynboerne.

Danmarks bedste brunsviger

Vesterport Bageri, Vestergade 6, 5600 Faaborg

Selv-følgelig er Danmarks bedste brunsviger på Fyn. Konkurrencen var også på Fyn og det var fynboer der stemte, men stadig. Vi har ikke tænkt os at udfordre dem på den her.

Delikatesser

Danmarks bedste ostehandler

Klingenberg Ost, Vestergade 97, 5000 Odense

Klingenberg har eksisteret i mere end et århundrede. Legenden siger at de (udover nu selvfølgelig) havde storhedstid i 70’erne som medarrangør af et ostevæddeløb i Odenses gader.

Danmarks bedste rygeostsalat

Osteboden Fru Hansen, Kongegade 12, 5800 Nyborg

“Velkommen til en verdensrejse i provinsen” siger Fru Hansen, men det er da vidst kun i Danmark, at vi kalder radiser vendt i mejeriprodukt for en salat.

Danmarks bedste leverpostej

Silkeborg Slagteren, Granhøjvej 8, 8600 Silkeborg

Silkeborg Slagteren har lagt sig ud med en hel generation af bedsteforældre, for de har papir på at lave Danmarks bedste leverpostej – og det er en baconpostej.

Danmarks bedste rullepølse

Slagteren i Højslev, Østerrisvej 2, 7840 Højslev

Dommerpanelet til Foodexpo 2022 mente at den bedste rullepølse (og grillpølse i øvrigt også) kommer fra Højslev. Slagteren selv mener, at deres fornemmeste dommere er deres kunder, så lad os håbe, at de er enige med bedømmelsen.

Danmarks bedste slagter

Slagter Munch, Sct. Laurentii Vej 1, 9990 Skagen

Da Slagter Munch slog dørene op for 118 år siden, havde de nok ikke turde håbe på den succes, som den lille forretning i Skagen stadigvæk har den dag i dag.